"Tosset", ja den har vi (altså os med gammel-bil interesse) sikkert hørt før! Og hvorfor er lige jeg blevet interesseret i biler, musik, og andre ting der er lige så gammel som en selv?

Nye biler hmmm, de siger altså ikke mig ret meget. Det vil sige er det en Aston Martin, en nyere Rover eller lignende, jo så er der da lidt interesse. Men de almindelige biler på gaden, nej. Og så er det sådan set lige meget om det er en bil til Kr. 99.999,-, eller 999.999,- eller mere.

Bekendte og familie kan jo finde på at spørge om jeg har set den nye XXX, XXX, og svaret er: Nej og det interesserer mig ikke!

Jeg har spurgt mig selv flere gange hvorfor det er sådan, og kommer nok frem til at min tidligere uddannelse som automekaniker, gør at jeg ser lidt anderledes på "nyere" biler.
Forstå mig ret, jeg har selvfølgelig en nyere "Japaner". Købt med det udgangspunkt at den skal starte og køre hver dag uden problemer, transportere familien, og slæbe campingvognen i ferierne, med mindst mulige udgifter.
Og så den kaglen om at gamle biler forurener!? De fleste kan sikkert godt regne ud hvad der forurener mest, at producere nye, eller holde de gamle kørende på en fornuftig måde?
Mit næste indlæg vil være en oversættelse af en artikkel fra Practical Classic, der netop omhandler overnævnte emne.


Og her kommer det så(det sure opstød): Jeg FATTER ikke at folk køber nye biler til en masse penge.(Det er selfølgelig godt nok når så vi andre skal købe en god brugt på et eller andet tidspunkt).
Lige godt om der bliver købt en billig eller en pokkers dyr bil, ja så ved købereren godt at den er presset i en firkant og sendt til genbrug efter 15-20 år! Se det er jo det der bliver kaldt milijø!
Tænk lige hvor meget og hvor mange fine klassiske køretøjer der kan købes for de beløb som der bliver købt nye biler for.
Det var så starten og første indlæg i min bolg. Måske har det vækket interesse hos nogle.